Cloud and Infrastructure Project Manager
Vil du være med til at føre an i vores kunders rejse mod at forbedre deres organisations IT-infrastruktur?
Vil du være med til at føre an i vores kunders rejse mod at forbedre deres organisations IT-infrastruktur? Har du samtidig erfaring som succesfuld teknisk projektleder eller som leder fra en projektdrevet virksomhed? Så kan det være lige dig, som vi mangler til vores afdeling Cloud, Infrastructure & Security!
Om Cloud, Infrastructure og Security teamet og projektledernetværket
Du vil blive en del af vores Cloud, Infrastructure & Security team, som består af Danmarks bedste infrastrukturkonsulenter, der arbejder på mange forskellige spændende infrastrukturprojekter for vores mange hundreder af kunder. Både kollegaer og projekter spreder sig over alle vores lokationer i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Vores profiler spænder også bredt, hvorfor du vil komme til at samarbejde med både konsulenter, teknisk tunge arkitekter, udviklere, og tekniske projektledere. Vi sætter en dyd i at vidensdele på tværs af alle roller og lokationer.
Samarbejde og holdånd er nøgleord for vores team, og vi har flere gange om året sociale arrangementer, hvor vi sammen fejrer resultaterne af vores hårde arbejde.
Som projektleder vil du derudover indgå i vores projektleder netværk, som jævnligt mødes og udveksler erfaringer og sparrer omkring konkrete projektsituationer og forbedringsinitiativer.
Om din kommende rolle
Med din viden om i Microsofts infrastrukturpaletten på et konceptuelt plan, vil du som projektleder formidle løsninger og budskaber mellem kunder og dit projektteam. Du vil som udgangspunkt være ansvarlig for projektledelsen på 3-5 kunder, hvoraf de fleste kunder har mere end ét aktivt projekt. Dine primære arbejdsopgaver være:
- Rapportering, aktivitetsnedbrydning, facilitering af workshops, udarbejdelse af tidsplaner samt fakturering
- Daglig ledelse af projektteamet herunder motivation af teamet samt styring og planlægning af arbejdsopgaverne i relation til den overordnede projektplan
- Ansvarlig for teknisk dokumentation af alle projektfaser
- Varetage dialogen med vores service- og leveranceorganisation.
Kort sagt får du altså ansvaret for, at vi sikrer levering af et succesfuldt produkt til vores kunder. Derudover vil du også være den som svarer på kundernes overordnede tekniske spørgsmål til løsningerne.
Om dine kompetencer
Der kan være flere indgange til stillingen, men som udgangspunkt forventer vi følgende inden for faglige og personlige kompetencer:
Faglige kompetencer
- Formentlig har du en videregående uddannelse, som f.eks. IT Ingeniør eller datamatiker. Det vigtigste er, at din uddannelse og praktiske erfaring gør dig i stand til at agere som projektleder i grænselandet mellem IT og forretning
- Vi forstiller os, du har minimum 2 års erfaring som teknisk projektleder i en konsulentvirksomhed eller som projektleder af tekniske projekter.
- Din projektlederværktøjskasse er i orden, at du kender til både vandfaldsmodellen og agile principper og at du er reflekteret omkring brugen af disse.
- Du har erfaring med at udarbejde dokumentation og måske endda tilbudsskrivning
Personlige kompetencer
Som person forventer vi, at du besidder følgende kompetencer:
- Du trives i en uformel organisation og har selv en uformel tilgang til ledelse
- Du er en naturlig networker, og trives som omdrejningspunkt både hos kunder og kollegaer
- Du værdsætter en arbejdskultur, hvor det ikke handler om få credit for egen indsats, men hvor teamets performance og mål er prioritet nummer et
Har vi vækket din interesse?
Så send din ansøgning afsted hurtigst muligt - vi holder samtaler løbende. Såfremt du har nogle spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at række ud til Surya på hans telefon +45 6061 2599
- Department
- Cloud, Infrastructure and Security
- Placeringer
- Aarhus , København, Odense, Aalborg
- Ansættelsestype
- Fuldtid
Vi vil have, at du skal være glad og trives her hos os
En sund work-life balance er vigtig. Derfor vil vi have en arbejdsplads, hvor du har frihed til at arbejde, hvor du har lysten, samt friheden til at løse dit livs puslespil på den bedst mulige måde, uanset om det er på et af vores kontorer, dit hjemmekontor, eller fra dit sommerhus. Hos os får du også en god fordelspakke, så vi er sikre på, at du har det godt på arbejdet.
Cloud and Infrastructure Project Manager
Vil du være med til at føre an i vores kunders rejse mod at forbedre deres organisations IT-infrastruktur?
Indlæser ansøgningsskema