Support Manager
Skibet er ladet med… Et fantastisk support-team! Er du klar til at overtage roret?
Vores nuværende Support Manager har fået lyst til at prøve kræfter med nye fagområder internt i vores organisation – og det understøtter vi naturligvis! Derfor er vi nu på udkig efter en energisk og engageret person, der kan lede vores team på ca. 15 dygtige medarbejdere med reference direkte vores Operations Director, som står i spidsen for vores seks teams.
Om stillingen
Hos Fellowmind leverer vi support til alle kundesegmenter, og det er her, du kommer ind i billedet – eller stiger ombord på skibet, hvis vi skal blive i førnævnte analogi. Vi har brug for en ægte teamplayer, der er ambitiøs både på egne og kollegaers vegne, og som forstår at lede teamet i dagligdagen. Dette kan blandt andet indebære at sørge for, at bemandingen går op, at sikre at supporterne har de nødvendige redskaber samt overholdelse af den pågældende SLA. I den daglige ledelse er åbenhed og ærlighed vigtige værdier for os, og vi tror på, at det giver pote at stræbe efter at se muligheder fremfor begrænsninger. Dine ansvarsområder vil omfatte intern og ekstern afrapportering af performance for både teamet og vores kunder, og du vil derudover have ansvaret for at videreudvikle vores supportteam, der oplever relativt stor udskiftning - dette inkluderer elever og supportere, der ønsker at avancere i deres karriere. Kvartalsvise uddannelsesplaner og aktiv deltagelse i vores Operations-lederteam vil også være aspekter, du får lov til at give dig i kast med.
Om dig
Som vores ideelle kandidat til Kaptajn-posten for Supportteamet kan du tilpasse vores strategiske mål og målsætninger til konkrete handlinger i teamet. Du er procesorienteret af natur samtidig med, at du trives i en dagligdag fyldt med kontakt til rare mennesker. Vi værner om vores seje team, der er mestre i, og fortsat skal understøttes i, at arbejde sammen og støtte hinanden – vores support er vores first line of defense, og de er en uundværlig del af organisationen.
Vi ser gerne, at du, fra tidligere skibe, har erfaring med at drive et support- eller kundeserviceteam og ligeledes har stiftet bekendtskab med forandringsledelse.
Om os
Hvem er Fellowmind, og hvorfor er vi et godt match? Fellowmind er en softwareorienteret konsulentvirksomhed, der først og fremmest stræber efter at skabe meningsfulde forbindelser værdifulde for alle involverede parter. Vi er passionerede nørder (eller specialister, om man vil), som hjælper vores kunder med at accelerere deres digitale platform via Microsofts brede vifte af løsninger.
Som ny kollega i Fellowmind vil du møde en organisation, der ikke kun tillader men tilskynder personlig og faglig udvikling, hvorfor selve arbejdsmiljøet også i høj grad bærer præg af tillid, nysgerrighed og respekt alle kollegaer imellem.
Sagt med andre ord er Fellowmind sandsynligvis ikke stedet for dig, hvis du ønsker en arbejdsplads, hvor din stilling er statisk, udviklingsmulighederne er små og stemningen er trykket.
Hvis du er klar til at tage udfordringen op og blive en del af vores dynamiske team, så send os din ansøgning med det samme! Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Operations Manager, Mikael, på +45 60 23 11 32.
- Department
- Service Management
- Placeringer
- Aars, Vejle
- Ansættelsestype
- Fuldtid
Vi vil have, at du skal være glad og trives her hos os
En sund work-life balance er vigtig. Derfor vil vi have en arbejdsplads, hvor du har frihed til at arbejde, hvor du har lysten, samt friheden til at løse dit livs puslespil på den bedst mulige måde, uanset om det er på et af vores kontorer, dit hjemmekontor, eller fra dit sommerhus. Hos os får du også en god fordelspakke, så vi er sikre på, at du har det godt på arbejdet.
Support Manager
Indlæser ansøgningsskema