Junior License Specialist
Motiveres du af at levere rådgivning og kundeoplevelser, der skaber forretningsmæssig værdi? Og har du lyst til at arbejde med og dygtiggøre dig inden for Microsoft licensaftaler? Så er du muligvis den Junior License Specialist, vi leder efter til at styrke vores Software team.
Fellowmind
Vi er en softwareorienteret konsulentvirksomhed, der først og fremmest stræber efter at skabe meningsfulde forbindelser, værdifulde for alle involverede parter. Vi har dygtige og kompetente kollegaer på forskellige forretningsområder, der hjælper vores kunder med at accelerere deres digitale transformation ved hjælp af Microsofts brede vifte af løsninger. Vores overordnede mål er at få folk til at glædes ved at arbejde med teknologi, og at få teknologien til at arbejde for dem.
Som Junior License Specialist i Fellowmind bliver du mødt af en organisation, der ikke kun tillader, men tilskynder personlig og faglig udvikling, hvorfor selve arbejdsmiljøet i høj grad bærer præg af tillid, nysgerrighed og respekt alle kollegaer imellem.
Dine arbejdsopgaver
I rollen som Junior License Specialist kommer dine arbejdsopgaver til at spænde bredt og du får mulighed for lære om og udvikle dig inden for Software licenser. Dine primære opgaver vil blandt andet omfatte håndtering af kundehenvendelser, forberede og klargøre tilbud, samt administrere og håndterer ordrer.
Du bliver en del af et kompetent Software team med dygtige og erfarne kollegaer, og vi sørger for, at du har de rette redskaber til at styrke din udvikling. I takt med, at du får opbygget viden om og erfaring med licensaftaler og kunderådgivning, vil du få mulighed for at få mere ansvar og sætte dit præg på rollen.
Din profil
Vi forstiller os, at du er nysgerrig og har lyst til at lære om og arbejde med licensaftaler. Din uddannelsesmæssig baggrund er ikke vigtig. Vi ser hellere, at du har en interesse for teknologi og IT. Derudover besidder du gode kommunikative kompetencer, både skriftligt og mundtligt.
Som person er du udadvendt, arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag. Du formår at arbejde selvstændigt og har en proaktiv tilgang til dine opgaver. Derudover er du kundeorienteret og har fokus på effektivitet og kvalitet.
Er du blevet nysgerrig?
Hvis vi har vækket din nysgerrighed, og du kan se dig selv som vores nye Junior License Specialist så tøv endelig ikke med at sende os en ansøgning! Vi glæder os til at lære mere om dig og blive klogere på, hvorfor der er et match netop mellem dig og os.
- Department
- Service Management
- Placeringer
- Aarhus
- Ansættelsestype
- Fuldtid
Aarhus
Vi vil have, at du skal være glad og trives her hos os
En sund work-life balance er vigtig. Derfor vil vi have en arbejdsplads, hvor du har frihed til at arbejde, hvor du har lysten, samt friheden til at løse dit livs puslespil, på den bedst mulige måde for dig. Det er uanset om det er på ét af vores kontorer, dit hjemmekontor, eller fra dit sommerhus. Hos os får du også en god fordelspakke, så vi er sikre på, at du har det godt på arbejdet.
Junior License Specialist
Indlæser ansøgningsskema