SOC Analyst
Vil du være med i frontlinjen af cybersikkerhed og få erfaring med at overvåge og reagere på rigtige cybertrusler i et SOC miljø? Så er du måske den SOC Analyst, vi søger til vores SOC team.
Om jobbet
Som SOC Analyst bliver du en del af vores Security Operations Center, hvor du er med til at overvåge, analysere og reagere på sikkerhedshændelser. Du kommer til at arbejde tæt sammen med et stærkt team af dedikerede kollegaer. Derudover kommer du til at bidrage til at sikre, at vores kunder og systemer er beskyttet mod både kendte og nye trusler.
Din hverdag vil blandt andet bestå af, at:
- Overvåge og analysere sikkerhedshændelser i realtid for at identificere potentielle trusler.
- Triagere alarmer og identificere, hvilke hændelser, der kræver handling.
- Eskalere incidents og samarbejd med kollegaer om at finde den rette løsning
- Udvikle og forfine processer, playbooks og automatisering
- Være nysgerrig på trusselsbilledet og bidrage til vores fælles viden
Vores SOC er bemandet 24/7 for at sikre kundernes systemer. Du kommer derfor til at indgå i en vagtordning, hvor du vil stå til rådighed for at håndtere alarmer og reagere hurtigt, hvis der opstår en hændelse.
Om dig
Vi forstiller os, at du har en baggrund inden for IT-sikkerhed og har lyst til at arbejde med overvågning og håndtering af cybertrusler i et SOC team. Derudover har du stiftet bekendtskab med Microsoft Sentinel og Defender XDR. Måske har du allerede erfaring fra en lignende rolle eller også har du allerede opbygget dine kompetencer gennem hands-on træning som eksempelvis labs, CTF eller øvelsesmiljøer.
Det vigtigste for os er, at du er nysgerrig og motiveret for at lære og udvikle dig sammen med os.
Om Fellowmind
Vi er en cloudorienteret konsulentvirksomhed, der hjælper vores kunder med at accelerere deres digitale platform via Microsofts brede vifte af løsninger. Som ny kollega i Fellowmind vil du møde en organisation, der ikke kun tillader, men tilskynder personlig og faglig udvikling, hvorfor selve arbejdsmiljøet også i høj grad bærer præg af tillid, nysgerrighed og respekt kollegaer imellem.
Vi tror på at arbejdsglæde og trivsel er fundamentet for både glade kollegaer og høj kundetilfredshed. Vi tilbyder derfor bl.a. en fleksibel arbejdsplads, hvor du har friheden til at tilpasse din arbejdstid efter dine behov. Vi har stor tillid til, at du selv kender de rammer, der får dig til at trives. Vi synes dog selv, at det er vigtigst at fremhæve, at du bliver en del af et stærkt team, der støtter dig hele vejen, og du kommer til at indgå i en fed virksomhedskultur.
Har vi vækket din interesse?
Vi ved, at jobsøgning ikke er nogen nem proces, hvorfor vi behandler ansøgninger med stor respekt for den tid, der er lagt heri. Da vi ikke har en frist på vores opslag, gennemgår vi løbende indkommende ansøgninger, indtil vi har fundet det rette match.
Såfremt du har nogle spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at række ud til Recruitment Specialist, Cecilie Olsen, på +45 30 28 99 67.
- Department
- Cloud, Infrastructure and Security
- Lokationer
- København, Aarhus , Aalborg, Odense
- Ansættelsestype
- Fuldtid
