Kommerciel ”Doula” for ERP kundeudvikling
Ordet ”sælger” dækker slet ikke dét, vi leder efter. Vi ønsker os en kollega, der som en doula hjælper vores kunder og potentielle kunder med at træffe den rigtige beslutning og skaber størst værdi.
Er du Fellowminds næste “doula” for vores kunder?
Hos Fellowmind tror vi på, at den første kontakt med nye kunder er noget helt særligt – og noget, der kræver meget mere end klassisk salg. Derfor leder vi nu efter dig, der kan se dig selv som en slags “doula” i vores organisation. Ikke i traditionel forstand, men som den, der hjælper vores kunder trygt igennem deres første møde med os og de beslutninger, der følger.
En anderledes rolle: Fra “sælger” til “doula”
Ordet ”sælger” dækker slet ikke dét, vi leder efter. Vi ønsker os en kollega, der – ligesom en doula hjælper forældre trygt gennem en fødsel – hjælper vores kunder og potentielle kunder med at træffe de rigtige valg, og som brænder for at rådgive ærligt og helhjertet. Du skal ikke overtale eller presse, men i stedet skabe tryghed, klarhed og værdi for dem, vi møder.
Om rollen:
I rollen bliver du det første ansigt – eller den første stemme – som nye kunder møder hos Fellowmind. Du hjælper dem med at finde vej gennem deres behov, udfordringer og muligheder og formår at stille de rigtige spørgsmål og lytte for at forstå – ikke for at sælge, men for at hjælpe.
Med en ærlig og jordnær tilgang formidler du værdien af vores løsninger, så kunderne mærker, at deres forretning og situation bliver forstået og taget alvorligt. Samtidig arbejder du tæt sammen med både kunder og kolleger for at finde de bedste løsninger – også når det betyder, at du må sige “nej” eller “måske senere”, fordi det i sidste ende skaber størst værdi og tillid.
Hvem er du?
- Du trives med at hjælpe og rådgive andre – det er din drivkraft.
- Du brænder for relationer og har let ved at møde folk i øjenhøjde.
- Du tænker mere på at forstå og hjælpe end at sælge “for enhver pris”.
- Du er nysgerrig, lyttende og passioneret omkring at skabe værdi for andre.
- Vi ser gerne, at du har erfaring med Dynamics 365 – særligt Finance and Operations – eller generel erfaring med ERP-systemer.
- Din nysgerrighed og forståelse for forretningsprocesser, hjælper dig med at skabe tryghed og værdifulde løsninger hos nuværende og potentielle kunder.
Hvem er vi?
Som ny kollega i F&O teamet bliver du en del af et uformelt miljø med dygtige og dedikerede kollegaer. Vi arbejder med stor faglig stolthed og prioriterer vores tætte fællesskab meget højt. I teamet vil du opleve et meget tæt samarbejde, hvor alle byder ind og er med til at sætte retningen for vores udvikling og succes.
Helt overordnet set, drømmer vi om et F&O i Fellowmind, hvor vi alle kan være den bedste version af os selv og derfor vægter vi også relationer og reel rådgivning højere end salgstal.
I F&O teamet arbejder vi med formålsledelse, hvilket hos os defineres ved at, enhver kollega i F&O teamet har ansvar, frihed og ret til at tage initiativer, der understøtter vores formål (At gøre alle F&O kunder glade!).
At man i F&O teamet kan skabe sig en meningsfyldt hverdag, da man via sin initiativret, kan sikre ændringer af ting, der ikke meningsfyldt understøtter vores formål.
- Department
- Finance & Operations
- Lokationer
- Odense, Roskilde, Skanderborg, Aarhus
- Ansættelsesform
- Fuldtid