Infrastructure Consultant
Har du erfaring med drift af forskellige IT-miljøer og infrastruktur og interessere du dig for at optimere og automatisere processer? Så er du muligvis den Infrastructure Consultant vi søger til vores Infrastructure Management team.
Om jobbet
Som Infrastructure Consultant kommer du til at arbejde med en bred vifte opgaver, og du bliver en del af den daglige drift, vedligeholdelse og videreudvikling af vores kunders IT-systemer. Her vil det typisk være drift af kundernes infrastruktur, herunder servere, netværk og tilhørende komponenter samt direkte kontakt til selve slutbrugerne.
Din arbejdsdag kan dermed variere, men du er selv i høj grad med til at planlægge din hverdag. Mange opgaver kan løses remote enten fra et af vores kontorer eller hjemme, men der kan forekomme onsite besøg hos vores kunder.
Dig og dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har erfaring med drift af IT-miljøer og infrastruktur fra tidligere stillinger, samt har erfaring med automatisering og optimering af processer. Derudover føler du dig hjemme i Micorosft Azure og har erfaring med Devops (CI/ID).
Når det er sagt, er det vores forhåbning, at du kan nikke genkendende til følgende:
Du har erfaring med Entra ID og Microsoft 365.
Du har erfaring med brug af ITSM-systemer til strukturering af såvel dokumentation som opgaveløsning
Du har kendskab til ITIL eller lignende rammeværker
Som person ser vi gerne, at du er proaktiv og har en løsningsorienteret tilgang til dine opgaver. Du har fokus på god kvalitet og opfylde kundens forventninger inden for den aftalt tid og budget. Derudover ser du dig ser dig selv som en holdspiller, der aktivt har lyst til at bidrage til teamets samlet succes.
Hvem er Fellowmind?
Hos Fellowmind er vi en cloudorienteret konsulentvirksomhed, der hjælper vores kunder med at accelerere deres digitale platform via Microsofts brede vifte af løsninger. Som ny kollega i Fellowmind vil du møde en organisation, der ikke kun tillader, men tilskynder personlig og faglig udvikling, hvorfor selve arbejdsmiljøet også i høj grad bærer præg af tillid, nysgerrighed og respekt alle kolleger imellem.
Vi tror på at arbejdsglæde og trivsel er fundamentet for både glade kollegaer og høj kundetilfredshed. Vi synes dog selv, at det er vigtigst at fremhæve, at du får et stærkt team, der støtter dig hele vejen, og du kommer til at indgå i en stærk virksomheds kultur.
Er du blevet nysgerrig?
Hvis vi har vækket din nysgerrighed, og du kan se dig selv som vores nye IT Consultant, så tøv endelig ikke med at sende os en ansøgning! Vi glæder os til at lære mere om dig og blive klogere på, hvorfor der er et match netop mellem dig og os.
- Department
- Infrastructure Management
- Lokationer
- Aars, Vejle
- Ansættelsesform
- Fuldtid