Dynamics 365 Project Operations konsulent
Vil du arbejde med Microsoft Dynamics 365 og hjælpe virksomheder med at styrke deres projektstyring med nye digitale løsninger?
Hos Fellowmind søger vi en konsulent med interesse for Dynamics 365 Project Operations, som vil være med til at implementere og udvikle løsninger hos vores kunder.
Rollen som konsulent
Som Project Operations konsulent hos Fellowmind vil du arbejde med implementering og videreudvikling af Dynamics-løsninger hos virksomheder, der arbejder projektbaseret. Du vil indgå i projekter, hvor Dynamics 365 anvendes til at understøtte planlægning, økonomistyring, ressourceallokering og opfølgning på projekter.
Arbejdet indebærer både analyse, design og konfigurering af løsninger samt dialog med kunder om deres behov og processer.
Du bliver en del af et konsulentmiljø, hvor specialister inden for Dynamics 365 Finance & Operations, Customer Engagement, Business Central og Power Platform arbejder tæt sammen. Den tværfaglige tilgang betyder, at løsninger ofte udvikles på tværs af flere teknologier, og at sparring mellem teams og kolleger er en vigtig del af arbejdet.
I rollen vil du derudover få mulighed for:
Planlægning og afholdelse af workshops
Konfigurering og opsætning af løsninger i Dynamics 365
Udarbejdelse af kravspecifikationer og løsningsbeskrivelser
Implementering af løsninger i samarbejde med andre konsulenter og specialister
Træning og support af brugere i organisationerne
Din baggrund
Indgangen til stillingen kan se ud på mange måder, men vi forestiller os, at du allerede har erfaring med Dynamics-platformen og har arbejdet med implementering eller konfigurering af forretningssystemer. Samtidig har du interesse for at arbejde med projektorienterede processer og løsninger.
Det vil være en fordel at:
Du har erfaring med Finance&Operations, men har lyst til at prøve kræfter med Power Platformen.
Alternativt har erfaring med Project i PowerApps og er nysgerrig på ERP perspektivet i Project Operations.
Du har forståelse for processer i projektorienterede virksomheder.
Du har erfaring med workshops, konfigurering af løsninger samt udarbejdelse af krav- og løsningsdokumentation
Fellowmind
Hos Fellowmind bliver du en del af en cloudorienteret konsulentvirksomhed, der hjælper kunder med at accelerere deres digitale platforme gennem Microsofts brede løsningsportefølje. Du træder ind i et veletableret fagligt fællesskab og bliver en del af vores Modern Work team med omkring 50 kollegaer fordelt på København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Som ny kollega i Fellowmind vil du møde en organisation, der ikke kun tillader, men tilskynder personlig og faglig udvikling, hvorfor selve arbejdsmiljøet også i høj grad bærer præg af tillid, nysgerrighed og respekt alle kolleger imellem. Vi tror på at arbejdsglæde og trivsel er fundamentet for både glade kollegaer og høj kundetilfredshed.
- Department
- Customer Engagement
- Lokationer
- Aalborg, Aarhus , København, Odense
- Ansættelsesform
- Fuldtid