Microsoft Copilot Learning Specialist
Vil du undervise mennesker i Microsoft Copilot og AI samt hjælpe dem med at bruge ny teknologi konkret, trygt og værdiskabende i deres hverdag? Har du konkret erfaring med undervisning og facilitering af læringsforløb, og motiveres du af at skabe gode læringsoplevelser for både slutbrugere, superbrugere og ledere? Så er du måske den Microsoft Copilot Learning Specialist, vi leder efter.
Fellowmind er et IT konsulenthus med fokus på Microsoft teknologier. Vi hjælper både private virksomheder og offentlige kunder få værdi ud af Microsoft brede vifte af teknologier og produkter blandt andet Microsoft 365, Copilot, Power Platform, SharePoint og Teams.
Hos Fellowmind oplever vi stor efterspørgsel på kompetenceudvikling inden for Microsoft Copilot og kunstig intelligens. Mange organisationer har allerede taget de første skridt med AI, men har brug for hjælp til at omsætte mulighederne til nye arbejdsvaner, bedre samarbejde og mere effektiv opgaveløsning.
Vi søger derfor en kollega, der primært skal undervise vores kunder i Microsoft Copilot og i nogen grad også generel AI. Rollen er først og fremmest en undervisnings- og læringsrolle, hvor du skal hjælpe kunder med at forstå og anvende Copilot og AI i praksis.
Om rollen
Som Microsoft Copilot Learning Specialist bliver din primære opgave at planlægge og gennemføre undervisning, workshops og læringsforløb for vores kunder.
Du kommer til at undervise både fysisk ude hos kunder og virtuelt via Microsoft Teams. Målgruppen vil primært være slutbrugere, men der vil også være behov for undervisning og workshops for superbrugere, ledere og andre nøglepersoner hos kunden. Undervisningen vil typisk tage udgangspunkt i Microsoft Copilot, Microsoft 365 og praktisk anvendelse af AI i arbejdsdagen. Det handler ikke kun om funktioner og teknologi, men om at hjælpe mennesker med at forstå, afprøve og bruge AI på en effektiv og relevant måde.
Sammen med teamet vil du bidrage til planlægning af undervisningsforløb og være med til at udvikle og tilpasse undervisningsmateriale, så det passer til kundens behov, modenhed og målgruppe. Derudover bliver du en del af vores Modern Work team og vil indgå i vores fagfællesskab, hvor du vil få mange dygtige kollegaer med stærke kompetencer inden for Microsoft 365, Copilot, AI og adoption. Du kommer derfor ikke til at stå alene med hele AI-området, men du vil arbejde tæt sammen med specialister, som du kan sparre med og hente fagligt input fra.
Om din profil
Vi forestiller os, at du først og fremmest er en stærk underviser og formidler og har erfaring med at udvikle undervisningsmateriale, såsom øvelser, cases, slides etc. Du trives med at stå foran en gruppe både virtuelt og fysisk og forklare komplekse teknologi på en enkel måde samt skabe engagement hos både begyndere og mere erfarne brugere.
Vi forventer, at du kommer med konkret erfaring med at planlægge og gennemføre undervisningssessioner for professionelle brugere og forskellige målgrupper. Det kan eksempelvis være gennem kurser, workshops, onboardingsforløb, superbrugertræning eller andre læringsforløb i en professionel sammenhæng. Derudover har du praktisk erfaring med Microsoft 365 i en arbejds- eller kundekontekst, især Teams, men også gerne Outlook, Word, PowerPoint, Excel, SharePoint eller andre Microsoft 365-værktøjer. Har du erfaring med at undervise i Microsoft teknologier, vil det være en fordel.
Det er en klar fordel, hvis du allerede har erfaring med Microsoft Copilot, men det er ikke et krav, at du er ekspert fra start. Det vigtigste er, at du har et stærkt undervisningsfundament, praktisk Microsoft 365 erfaring og motivationen til hurtigt at opbygge dyb viden om Copilot og AI.
Derfor skal du vælge Fellowmind
Som ny kollega kommer du ind i en organisation, hvor vi vægter tillid, nysgerrighed og faglig udvikling højt. Vi tror på, at arbejdsglæde og trivsel er fundamentet for have både dygtige kollegaer og tilfredse kunder. Hos Fellowmind får du mulighed for at arbejde med et område i stor udvikling. Copilot og AI kommer til at ændre måden, mange mennesker arbejder på, og du får en central rolle i at hjælpe kunderne med at tage teknologien i brug på en meningsfuld måde.
Hvis du har en interesse for undervisning, teknologi og mennesker, og har du lyst til at hjælpe vores kunder med at gøre Copilot og AI konkret og værdiskabende, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Stillingen er tidsbegrænset til ca. 6 måneder på 37 timer om ugen. Der kan afhængigt af forretningsmæssige behov være mulighed for forlængelse. Stillingen er på 37 timer om ugen.
- Department
- Modern Workplace
- Lokationer
- København
- Ansættelsesform
- Midlertidig