Azure Platform Engineer
Vil du arbejde med Azure, automatisering og moderne platform engineering – og samtidig være tæt på de kunder, løsningerne skal skabe værdi for? Så er du måske vores nye Azure Platform Engineer.
Om dit kommende job
Fellowmind Managed Platform – FMP – er vores fælles platform til standardiseret, sikker og effektiv håndtering af kundernes Azure-miljøer. Platformen kombinerer automatisering, governance og managed services i en skalerbarløsning, der løbende udvikles i takt med kundernes behov og Microsofts teknologier.
Som Azure Platform Engineer bliver du en del af hele platformens livscyklus. Du kommer både til at onboarde nye kunder, implementere løsninger og bidrage til den løbende udvikling og drift af platformen.
Du arbejder tæt sammen med kunder, konsulenter, arkitekter og resten af FMP-teamet. Du får gradvist mere indflydelse i takt med, at du lærer platformen, kunderne og vores arbejdsmetoder at kende.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
Onboarding af nye kunder og deres Azure-miljøer på FMP
Implementering og konfiguration af platformskomponenter
Automatisering af deployment, konfiguration og driftsopgaver
Udvikling og vedligeholdelse af Infrastructure as Code
Fejlsøgning og håndtering af tekniske problemstillinger
Test, dokumentation og kvalitetssikring af løsninger
Deltagelse i dialogen med kunder om behov og mulige løsninger
Bidrag til videreudvikling af FMP’s funktionalitet, værktøjer og standarder
Sådan arbejder vi
FMP-teamet arbejder efter principperne i Golazo. Vi deler arbejdet op i mindre, værdiskabende leverancer og afstemmer tilgang og design, før vi går i gang med implementeringen.
Vi betragter ikke en opgave som færdig, blot fordi teknikken virker. Test, dokumentation, monitorering og validering hos kunden er en del af leverancen.
Du behøver ikke kende Golazo på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde struktureret, gøre dit arbejde synligt og give og modtage konstruktiv feedback.
Om teamet
Du bliver en del af vores Cloud, Security & Operations-team og får din daglige gang i det tværfaglige team omkring FMP.
Teamet består af konsulenter og arkitekter med forskellige faglige styrker inden for blandt andet Azure, automatisering, sikkerhed, softwareudvikling og managed services. Vi arbejder på tværs af Fellowminds lokationer og lande oglægger stor vægt på samarbejde, fælles ejerskab og videndeling.
Du får mulighed for at lære af erfarne kolleger og samtidig sætte dit eget præg på platformen og vores måde at arbejde på.
Om dine kompetencer
Der kan være flere veje ind i rollen. Du kan eksempelvis have en baggrund som cloud- eller infrastrukturkonsulent, DevOps engineer, platform engineer eller udvikler med interesse for Azure.
Vi forestiller os at du
Har en teknisk nysgerrighed og et solidt fundament inden for cloudteknologier. Du har praktisk erfaring med Azure eller lignende cloudplatforme og har arbejdet med automatisering, scripting eller Infrastructure as Code. Samtidig har du forståelse for centrale områder som sikkerhed, governance og stabil drift, og du trives med at analysere tekniske problemstillinger og arbejde struktureret frem mod holdbare løsninger.
Du er vant til at dokumentere dit arbejde og dele viden med dine kolleger, og du kan arbejde selvstændigt inden for klare rammer. Derudover motiveres du af at kombinere produktudvikling med konkrete kundeopgaver, hvor du kan omsætte teknologi til værdi. Du kommunikerer professionelt og ubesværet på både dansk og engelsk.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med:
Azure landing zones, governance og identitetsstyring med Azure Policy, RBAC og Microsoft Entra ID
Infrastructure as Code med eksempelvis Bicep, Terraform eller tilsvarende teknologier
Azure DevOps, Git, CI/CD samt automatisering med PowerShell, Azure CLI eller lignende værktøjer
Monitorering, logging og observability samt kendskab til Cloud Adoption Framework, Well-Architected Framework eller drift af cloudplatforme
Vi forventer ikke, at du allerede kan det hele. Det vigtigste er, at du har et godt teknisk fundament, er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig sammen med platformen og teamet.
Om dig
Du går op i kvalitet og tager ansvar for, at dine leverancer fungerer i praksis. Du er nysgerrig, opsøger ny viden og spørger om hjælp, når det skaber et bedre resultat.
Du trives med at arbejde i et team, hvor løsninger bliver kvalificeret gennem dialog og review. Du kan stå på egne ben, men holder ikke viden eller udfordringer for dig selv.
Samtidig har du blik for, at den bedste tekniske løsning ikke nødvendigvis er den mest avancerede. Den skal være forståelig, driftsvenlig og skabe reel værdi for kunden.
- Department
- Cloud, Infrastructure and Security
- Locations
- København, Aalborg, Aarhus
- Ansættelsesform
- Fuldtid