Hvad får medarbejdere til at vende tilbage?
De fleste, der skifter job, gør det for at prøve noget nyt. Nye opgaver, nye brancher eller nye karrieremuligheder. Men nogle gange fører erfaringerne også til en erkendelse af, hvad man egentlig værdsætter mest i sit arbejdsliv.
Det oplevede Frederik Svendsen, Reuben Andreas Curpanen og Mathias Halkjær. Efter en periode i andre virksomheder har de alle valgt at vende tilbage til deres tidligere arbejdsgiver Fellowmind.
Selvom deres veje har været forskellige, peger de på mange af de samme grunde til, hvorfor de vendte retur: stærke faglige miljøer, mulighed for udvikling og en kultur, der er svær at finde andre steder.
Man opdager først værdien, når man mangler den
For Frederik Svendsen handlede jobskiftet om at udfordre sig selv og afprøve nye muligheder. Men efter noget tid stod det klart, hvad der betød mest.
"Det er nok først og fremmest kollegerne og atmosfæren. Jeg fandt også ud af, at det faktisk er udviklingsarbejdet, der virkelig motiverer mig. Men kollegerne trak nok mest."
Han fremhæver især den faglige styrke på tværs af organisationen.
"Der er dygtige folk over det hele, som kan alt muligt. Man kan altid finde nogen, der kan hjælpe med at sætte retning eller sparre om en udfordring."
Et sted, hvor specialister kan udvikle sig
For Reuben Andreas Curpanen gik turen til energisektoren i en rolle som Security Lead. Selvom opgaven var spændende, opdagede han hurtigt, at det ikke var den retning, han ønskede at fortsætte i.
I dag er han tilbage hos Fellowmind som sikkerhedsarkitekt.
"Jeg kunne mærke, at jeg brænder mere for specialistrollen. Jeg kan godt lide at være tæt på design, implementering og kundearbejdet. Det er dér, jeg får energi."
Han peger også på kulturen som en væsentlig årsag til at vende tilbage.
"Mange tænker måske, at en konsulentvirksomhed er meget konkurrencepræget. Men det oplever jeg slet ikke i Fellowmind. Tværtimod. Her er et stærkt kammeratskab og masser af sparring med dygtige eksperter. Når det kommer til Microsoft, så har du ikke et bedre hus at komme til."
Kultur er svært at beskrive, men let at savne
For Mathias Halkjær var det især kulturen, der trak.
Efter syv måneder i en anden virksomhed oplevede han, at noget manglede.
"Jeg har svært ved at sætte fingeren på præcis hvad det er. Men der er en tryghed i Fellowmind, som jeg ikke har oplevet andre steder."
Han fremhæver også måden, opgaver og projekter fordeles på.
"Det er virkeligt rart at være hos Fellowmind, hvor jeg mærker et tydeligt fokus på at ville konsulenterne og kunderne det bedste."
Denne gang vender han tilbage i en ny rolle som Product Owner for HiveAI.
Mere end et gensyn
Når medarbejdere vender tilbage til en tidligere arbejdsplads, giver det et særligt perspektiv. De har oplevet andre organisationer, kulturer og arbejdsmåder og vælger alligevel at komme tilbage.
For Frederik, Reuben og Mathias blev tiden væk en mulighed for at få nye erfaringer. Men den blev også en bekræftelse af, hvad der betyder mest for dem: stærke relationer, faglig udvikling og et miljø, hvor man lykkes sammen med andre.
Derfor valgte de Fellowmind igen.