Jesper balancerer karriereambitioner med personligt ansvar hos Fellowmind
At forene store karriereambitioner med rollen som en nærværende far har været essentielt i mit professionelle liv. Hvordan har jeg balanceret disse to aspekter? For mig har svaret været at finde den rigtige arbejdsgiver.
Jeg, Jesper Joachim Raarup, startede i Fellowmind tilbage i 2018, hvor jeg kom fra en lignende rolle inden for cybersikkerhedsbranchen. Jeg er enlig far og blev alene med mine børn for 9 år siden, så derfor var noget af det, der virkelig tiltrak mig ved Fellowmind, muligheden for at kunne jonglere privatlivet med arbejdslivet. Og hos min leder i Fellowmind er jeg igennem årene kun blevet mødt med fuld forståelse for min konkrete konstellation, og mit andet vigtige arbejde som enlig far.
Jeg har også altid haft et stærkt ønske om at avancere i min karriere. Min store passion og interesse er tilfældigvis også det jeg arbejder med i det daglige, så jeg har lagt en masse arbejde i at dygtiggøre mig indenfor cybersikkerhed. Således er jeg nu Principal Security Architect, og jeg elsker at nørde i mit arbejde hver dag. Hos Fellowmind har jeg kun oplevet gode muligheder for at udvikle mig i rollen og kunne arbejde ambitiøst hen mod mine karrieredrømme.
For mig er et arbejdsmiljø, der tillader balancering af karriereambitioner med personligt ansvar meget vigtigt. Og jeg værdsætter virkelig fleksibiliteten som Fellowmind tilbyder, samtidig med at der er plads til at være ambitiøs i sin udvikling. For mig har det været det bedste fra to verdener 🙌