Vejen til drømmejobbet
Der er mange veje til drømmejobbet. Det kan jeg i hvert fald skrive under på.
Jeg, Peter Alexander Alstrup-Lund, arbejder som Power Platform Consultant i Fellowmind. Men min karriere startede lidt senere, end den måske gør for andre.
Jeg fik børn i en tidlig alder, og på daværende tidspunkt var der for mig ikke tid til at tænke på uddannelse. Så det var først for et par år siden, da tiden var rigtig, at jeg begyndte at overveje, hvad jeg egentlig gerne ville arbejde med.
Jeg har altid været interesseret i IT, og eksperimenterede allerede med programmering som teenager. Efter en del overvejelser startede jeg derfor på IT-supporter uddannelsen, og blev i den forbindelse ansat som elev i Fellowmind.
Undervejs i min grunduddannelse tog jeg forskellige certificeringer i Microsoft 365, Azure og Power Platform, og i sidstnævnte fandt jeg min niche! Jeg ville rigtigt gerne arbejde mere med dette, og jeg vidste, at det var en mulighed i Fellowmind, som jeg var rigtig glad for at arbejde for. Men først måtte jeg fuldende min uddannelse og elevtid.
Så jeg arbejdede hårdt. Jeg færdiggjorde min uddannelse og passede mit job, mens jeg samtidigt studerede flittigt på Power Platform i min fritid og dygtiggjorde mig indenfor feltet.
Og det hårde arbejde bar frugt. Jeg blev tilbudt at starte som Power Platform Consultant i Fellowminds Modern Work team. Det var en fantastisk følelse at se ens drøm gå i opfyldelse efter en periode med beslutsomhed og dedikation.
I min nye stilling har jeg også haft mulighed for at dykke mere ned i hashtag#AI. Et par af mine første opgaver har været at være med til at afholde en Copilot Hackaton samt deltage som mentor til Microsoft AI Hackaton, og her har jeg virkelig kunnet mærke, at jeg er landet på rette hylde. Min fritid i øjeblikket går således også med at træne, fintune og bygge min egen AI-robot.
Fellowmind giver mulighed for udvikling og at gå nye veje, hvis man er villig til at lægge arbejdet i det, og det synes jeg er helt unikt. For mig er det en gave, og jeg er taknemmelig. Og det gør også, at jeg hver dag virkelig glæder mig til at komme på arbejde og fordybe mig i dagens opgaver.